Nyhed
På Château de Montsoreau forvandler Art & Language portrættet til et konceptuelt felt frem til 30. juni 2026
Château de Montsoreau – museum for samtidskunst vier udstillingen Art & Language: Portraits til et uventet spørgsmål i det britiske kollektivs værk: figuren, dens kritiske anvendelser og dens grænser. Forløbet, der er annonceret fra 13. november 2025 til 30. juni 2026, bygger især på Now They Are II og placerer portrættet i et sæt af politiske, kunstneriske og litterære referencer.
En udstilling, der forskyder selve idéen om portrættet
Château de Montsoreau – museum for samtidskunst åbner udstillingen Art & Language: Portraits for offentligheden, viet til portrættets tilstedeværelse i Art & Languages værk. Arrangementet er annonceret på den officielle side med datoerne 13.11.2025-30.06.2026, med en offentliggørelse dateret 20. august 2026. Udstillingen præsenteres som fortsættelsen af en række hyldestudstillinger til 60 år med Art & Language.
Den valgte vinkel er bevidst overraskende: få museer kan, ifølge præsentationen, forvandle sig til et portrætgalleri og samtidig definere sig som et museum for samtidskunst. Denne spænding sætter tonen for udstillingen. Det handler ikke blot om at opstille ansigter, men om at undersøge, hvad portrættet bliver til, når det passerer gennem den konceptuelle kunsts værktøjer.
Et britisk kollektiv i centrum for projektet
Udstillingen er viet til en gruppe britiske konceptkunstnere, hvis radikalitet ifølge præsentationsteksten uophørligt har presset på for at omdefinere grænserne og rammen for produktionen af kunstværket. Denne præcisering er væsentlig: portrættet fremstår her mindre som en klassisk genre end som et motiv, der sættes på prøve af en teoretisk, kritisk og kollektiv praksis.
Montsoreau-slottet har et særligt udgangspunkt for at behandle dette emne. Château de Montsoreaus hjemmeside angiver, at museet rummer verdens største samling af værker fra Art & Language-bevægelsen. Den minder også om, at navnet Art & Language blev antaget parallelt med oprettelsen af tidsskriftet Art-Language, skabt i 1968, og at bevægelsen præsenteres som en pioner inden for konceptkunst.
Et museum i et Loire-slot
Rammen tilføjer endnu et læselag. Château de Montsoreau præsenterer sig som et museum for samtidskunst beliggende i Loire-dalen, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, i Maine-et-Loire, i kommunen Montsoreau, mellem Angers og Tours. Denne placering giver udstillingen en særegen kontekst, mellem historisk arkitektur og konceptuel samling.
Château de Montsoreaus site fremhæver også stedets arkitektoniske særpræg: det er det eneste slot i Loire, der er bygget i flodens leje. Bygningen, dateret til 1450 i præsentationen, forbindes med Jean II de Chambes, først rådgiver for kongerne Charles VII og Louis XI, ambassadør i Venedig og partner til Jacques Cœur.
Now They Are II som omdrejningspunkt
Forløbet bygger især på værket Now They Are II, dateret 2016. Den officielle præsentation præciserer, at det består af mere end otte hundrede portrætter fordelt på 144 ark. Dette omfang giver udstillingen et konkret fundament: portrættet behandles her ikke som et isoleret billede, men som en serie, en ophobning og en tænkemåde.
Med udgangspunkt i dette værk genindfører museet også historiske værker fra samarbejdet mellem Mel Ramsden og Michael Baldwin. Den officielle side nævner flere figurer i dette naboskab: John Wayne, Jimmy Carter, Ad Reinhardt, George W. Bush og Prærieulven fra Bip Bip og Coyote. Disse referencer placerer visuel kultur, politik og kunsthistorie side om side.
Portrætter knyttet til musik og performance
Præsentationen forbinder også visse portrætter med produktionen af albummet Five American Portraits af Red Crayola. Denne oplysning placerer en del af materialet i en cirkulation mellem billedkunst og musik, uden at reducere Art & Language til én enkelt kategori. Portrættet bliver dermed et passagepunkt mellem billede, tekst, lyd og kunstnerisk samarbejde.
Udstillingen nævner også femten portrætter af Donald J. Trump, udført til manuskriptet til en performance af Jackson Pollock Bar. Også her præsenteres portrættet ikke som simpel lighed. Det indgår i en logik af scenarie, performance og kritisk distance, i tråd med den rolle, som siden tillægger kollektivets teoretiske og litterære grundlag.
Ud over kunsthistoriens store skikkelser
Den officielle tekst insisterer på ét punkt: udstillingen præsenterer ikke kun kunsthistoriens ledende skikkelser. Den omtaler portrætter af steder, portrætter af landskaber, portrætter af politikere og et selvportræt af kollektivets medlemmer i forklædning, Art & Language in disguise, dateret 1980. Ordet portræt udvides dermed til objekter og situationer, der ikke altid handler om ansigtet.
Denne udvidelse af portrættet hviler ifølge præsentationen på teoretiske, kritiske og litterære grundlag. Udstillingen foreslår dermed en mise en abyme af figurens repræsentation, med dens grænser og forventninger. Dette ordvalg viser, at emnet ikke kun er ikonografisk: det handler også om de betingelser, hvorunder en figur kan produceres, genkendes eller bestrides.
En samtidslæsning af den menneskelige figur
Den officielle side placerer til sidst udstillingen i en meget aktuel kontekst. I en tid med sociale medier og den uophørlige tsunami af den menneskelige figur, der deles på alle tider af døgnet og hvert minut, beskrives øvelsen som en genfokusering af diskursen om portrættet. Museet fremhæver dermed en forskydning mellem den massive nutidige produktion af billeder af personer og den analytiske langsomhed i et konceptuelt arbejde.
Denne forskydning giver Art & Language: Portraits sin tydeligste rækkevidde. På et sted, der gør krav på verdens største samling af værker fra bevægelsen, samler udstillingen værker, hvor den menneskelige figur, landskabet, politikken, populærkulturen og performancen bliver lige så mange måder at teste, hvad et portræt stadig kan betyde.
Kilder: chateau-montsoreau.com